• Reaktion

Sarri til vred Dybala: Jeg kunne ikke være mere ligeglad

Getty Images
Annonce

Juventus-træner Maurizio Sarri lader sig ikke gå på af Paulo Dybalas brokkerier over at være blevet skiftet ud i gårsdagens Serie A-kamp

Juventus tog i går en vigtig 2-1 sejr over AS Roma i den italienske Serie A, hvilket betyder, at Den Gamle Dame fra Torino nu har lagt sig alene i front i tabellen.

Med godt 20 minutter tilbage af opgøret blev den argentinske offensivprofil Paulo Dybala skiftet ud til trods for at have spillet en fantastisk kamp.

Dette så Dybala på ingen måde ud til at være tilfreds med, men om spillerne er tilfredse kunne rage træner Maurizio Sarri en papand.

“For at være ærlig kunne jeg ikke være mere ligeglad,” svarede Sarri ifølge Sky Sport Italia, da han efter kampen blev spurgt ind til netop denne episode og fortsætter:

“Kampens forløb betød, at jeg måtte tage en bestemt taktisk beslutning.”

“Paulo kan reagere, som han vil på banen. Det er normalt. Jeg har endnu aldrig set en spiller, der har været glad for at blive skiftet ud.”

Dybala stod for oplægget til det første mål og fik tilkæmpet sig straffesparket til det andet mål.