• Kamp

Schalke 04 sejrer sikkert i tysk topopgør

Getty Images
Annonce

Mönchengladbach missede chancen for at gå forbi Borussia Dortmund på førstepladsen, da Schalke 04 besejrede dem

Der var fredag fløjtet op til et rendyrket topgopgør i den tyske Bundesliga, da Schalke 04 hjemme tog imod Mönchengladbach.

Det var med andre ord nummer to i tabellen mod nummer fem i tabellen, og aftenens gæster kunne med en sejr rykke op på ligaens førsteplads.

Sådan skulle det dog ikke gå, for hjemmeholdet Schalke 04 var mere effektive end Mönchengladbach. De skulle dog alligevel helt hen i det 48. minut i anden halvleg, før de kunne bringe sig foran med 1-0.

Suat Serdar fik bolden på kanten af feltet, og han bankede resolut bolden i kassen. Ondt blev værre for gæsterne, da Michael Gregoritsch udbyggede føring til 2-0 knap ti minutter efter.

Schalke 04 formåede at holde stand i resten af kampen, og Mönchengladbach missede derfor en gylden chance for at overtage førstepladsen i Bundesligaen.

Loading