• Nyhed

Schöne lover forbedringer: Vi vil nå vores mål

Lasse Schöne, Genoa
Getty Images
Annonce

Genoa er ikke kommet godt fra start i Serie A, men der er fremgang at spore mener danske Lasse Schöne

Det så ud til, at Genoa gjorde sig lidt af et kup, da de denne sommer købte Lasse Schöne i Ajax for blot 11 millioner kroner. Den 33-årige dansker havde været en central del af det hold, der første Ajax til Champions League-semifinalerne og skulle altså nu til Serie A efter en menneskealder i Holland.

Men starten på sæsonen har hverken været lykkelig for Schöne eller Genoa, der ligger på en skuffende 17.-plads i tabellen med blot ni point efter 12 kampe. De seneste kampe har dog budt på fremgang, og nu tror Schöne fuldt og fast på, at sæsonen nok skal ende godt.

“Jeg er langt fra tilfreds med vores sæsonstart. Jeg havde forventet lidt flere point, men heldigvis er vi vokset på det seneste og har givet to gode præstationer mod Juventus og Napoli – de to bedste hold i ligaen. Jeg er overbevist om, at vi vil komme igennem denne hårde periode og lykkes med at vende heldet,” udtaler danskeren ifølge Football Italia.

“Jeg er ikke bange for nedrykning. Jeg tror på, at vi kan redde os i sikkerhed. Jeg er sikker på, at vi når vores mål med den nye træner,” tilføjer Schöne med henvisning til Thiago Motta, der har overtaget trænersædet i Genoa.

Genoa møder lørdag Torino i Serie A. Lasse Schöne spiller før det med Danmark i aften, når vi er på besøg i Irland til den afgørende EM-kvalifikationskamp.

Loading