• Nyhed

Se stjerner fra Real Madrid og Manchester City i FIFA-turnering

Real Madrid v Viktoria Plzen - UEFA Champions League Group G
Getty Images
Annonce

Fredag aften mødes Real Madrid og Manchester City i en FIFA-turnering, der skal indsamle penge til bekæmpelse af coronavirussen

De nåede at mødes i en enkelt 1/8-finale i årets Champions League, men inden returopgøret kunne afvikles, blev fodbolden sat på standby på grund af den frygtede covid-19-virus.

Nu vil Real Madrid og Manchester City dog alligevel i aktion, men det bliver i den virtuelle verden, da klubberne er blevet enige om at mødes i to FIFA-kampe, der skal indsamle penge til UNICEF’s indsats mod coronavirussen.

Marca skriver, at kampene skal spilles i aften klokken 21.00, og i den ene kamp mødes Aymeric Laporte og Brahim Díaz, mens det andet er Oleksandr Zinchenko mod Thibaut Courtois.

Du kan følge kampene ved at klikke her.