• Offsite

Sergio Ramos’ respons sætter Ajax på plads efter drillerier på Twitter

Sergio Ramos
Getty Images
Annonce

AFC Ajax har med stor sandsynlighed fortrudt, at de gjorde grin med Real Madrid-kaptajnen Sergio Ramos i et opslag på Twitter

AFC Ajax leverede lidt af en sensation, da de sidste år nåede helt til semifinalen i Champions League med et ungt og utroligt velspillende fodboldhold.

Allerede i ottendedelsfinalen havde de fleste dømt dem ude, da de skulle møde de forsvarende vindere af turneringen, Real Madrid.

Ajax endte dog med at gå videre med en samlet 5-3 sejr, og dette øjeblik mindedes klubben i går på Twitter med et billede, hvor de stikker til Real Madrid-stjernen Sergio Ramos, der sad ude med en karantæne i returopgøret.

Anføreren har dog været hurtig til at svare igen på hollændernes drillerier, for selvom Ajax slog dem ud sidste år, har Ramos altså vundet hele fire Champions League-trofæer i perioden fra 2014 til 2019, hvilket er lige så mange, som Ajax har i klubbens historie.

Ajax gik desuden heller ikke videre fra dette års gruppespil af Champions League og røg ud i 1/16-finalen af Europa League til spanske Getafe.

Helt godt ser det dog heller ikke ud for Sergio Ramos og Real Madrid, der tabte deres første kamp i ottendelsfinalen af Champions League til Manchester City med 1-2 på hjemmebane.