• Nyhed

Sevilla tvunget til at spille spansk Super Cup

Annonce

Der har været tvivl om Sevillas deltagelse i årets Super Copa-finale. Nu fortæller præsident José Castro, at de deltager

Der har været masser af diskussion omkring den spanske Super Copa-finale. Kampen, hvor ligavinderen møder cupvinderen, er nemlig blevet til et enkelt opgør. I år møder FC Barcelona dog nummer to fra Copa del Rey-finalen, Sevilla, da de som bekendt vandt begge titler.

Tidligere har Super Copa-finalen været over to kampe, hvilket har sikret en hjemmekamp til begge hold, men det er blevet ændret til årets kamp af det spanske fodboldforbund. Det har fået store fangrupper til at droppe kampen, mens Sevillas ledelse har udtrykt deres irritation over ikke at være blevet indkluderet i beslutningen.

Men Sevilla kommer dog trods alt til at spille kampen. Det siger klubbens præsident, José Castro, til Marca ifølge Football Espana.

“Jeg har fortalt fodboldforbundet, at vi stadig ikke er tilfredse med afgørelsen. Vi er forpligtet til at spille kampen og til at gå efter en titel, men vi gør det, fordi fodboldforbundet har tvunget os,” siger Castro.

I stedet for at spille på begge hjemmebaner skal kampen i stedet spilles i den marokkanske by Tanger.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.