• Nyhed

Shearer langer hårdt ud efter Özil

Annonce

Alan Shearer havde ikke meget til overs for Özil’s attitude, da Newcastle-legenden kommenterede Arsenal’s 2-1 nederlag mod Brighton søndag

Shearer, der med 260 mål er den mest scorende nogensinde i Premier League, kommenterede Arsenals 2-1 nederlag mod Brighton søndag for BBC. Og han havde ikke meget godt at sige om den tyske stjerne undervejs.

“Der kommer intet fra Ozil. Han går bare rundt på banen, har lige tabt bolden og gør intet for at erobre den tilbage,” lød det live fra Shearer, ifølge Give Me Sport.

Alan Shearer gjorde intet for at skjule sin skuffelse over Özil. Tyskeren tog slet ikke sin indsats alvorligt, ekstra kritisabelt når han lige har underskrevet en ny, fed kontrakt med Londonklubben, pointerede Shearer:

“Se ham, han jogger bare rundt på banen! Han har lige fået en ny kontrakt, tag nu noget ansvar,” rasede Shearer.

“Intet under, Arsene Wenger sidder og ser seriøst bekymret ud. Han må kigge ud på sine spillere og tænke er der bare den mindste chance for, I kunne tænke jer at hjælpe mig lidt her!

Det var Arsenals fjerde nederlag på stribe. Og med 13 point op til de fire første pladser, der giver adgang til Champions League, må Arsene Wenger se i øjnene, at en kvalifikation ad den vej nu er højst usandsynlig.