Shearer tror på danskerklub som mestre

Alan Shearer mener ikke, at man skal miste troen på Tottenham som engelske mestre i denne sæson

Alle snakker om Manchester City eller Liverpool som nyt mesterhold i Premier League, men tag nu lige Tottenham med i ræset.

Det mener Alan Shearer, som ikke vil afskrive Christian Eriksen og co. som øverst i tabellen efter 38 runder:

“Det er lidt respektløst, at ikke mange snakker om Tottenham som kommende mestre, for de er med i opløbet, og de har vist, at de ikke bare forsvinder,” siger han til BBC.

“Det er typisk, at Manchester City trækker overskrifterne på en dag, hvor de smadrer Chelsea og går forbi Liverpool, mens Spurs tager endnu en bleg sejr.”

City fik revanche mod uskarpe Spurs

Manchester City fik vasket skuffelse væk fra midtugen ved at slå Tottenham 1-0, men gæsterne havde chancerne til at vinde

“Mauricio Pochettinos hold har gjort det samme i fire kampe i træk, men det er ret imponerende, at de får resultaterne, selvom de ikke spiller godt.”

“Det er jo ikke det samme, som det City gjorde et par timer senere, men at score tre mål og tage tre point er stadig et godt billede på, hvilken tilstand Spurs er i.”

“Ideelt skulle Tottenham gøre som City og rive hold fra hinanden, men lige nu er deres hold godt brugt, og resultater er det eneste, der tæller.”

City vandt 6-0 over Chelsea, mens Tottenham slog Leicester 3-1. City er lige nu fem point foran Tottenham på tredjepladsen med 12 runder igen.

Se alle målene fra weekendens runde i Premier League her:

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her