Simon Kjær: Hele pakken ved Italien tiltaler mig

Liverpool FC v Sevilla FC - UEFA Champions League

Simon Kjær havde nogle hektiske dage, inden transfervinduet lukkede i Spanien, og nu skal han til Italien

Simon Kjær var sendt helt ud i kulden i Sevilla i de seneste tre kampe, og situationen var ikke optimal.

Så da Atalanta bød sig til lørdag, traf den danske landsholdsanfører en hurtig beslutning og sagde ja til en lejeaftale med den italienske Serie A-klub.

“Alt omkring Italien tiltaler mig. Livet, kulturen, maden. Det er et sted, jeg sætter utrolig stor pris på at være. Og hvor jeg kan slappe af og snakke sproget,” siger Kjær.

Tidligere i fodboldkarrieren har Kjær spillet i Italien for Palermo og AS Roma, og her gør klubberne en dyd ud af at forsvare sig godt.

“Og fodbolden. Det er der, man kalder en forsvarsspiller for en forsvarsspiller. Jeg har altid set mig selv som en forsvarer.”

“Så det er hele pakken, der tiltaler mig, og det var der, det hele startede for mig,” siger Kjær.

Han skiftede i en ung alder fra FC Midtjylland til Palermo, og siden har han været vidt omkring. Og nu skal han flytte med familien igen.

Mandag rejste han til Marbella i Spanien og blev samlet med landsholdet, som skal spille to EM-kvalifikationskampe mod Gibraltar og Georgien torsdag og søndag.

“Jeg har haft stress på i de seneste 36 timer, indtil jeg ankom her mandag morgen. Jeg har en kone derhjemme, der stresser lidt. Det må man tage med. Jeg har prøvet det før.”

Christian Eriksen, Danmark

Anføreren forsvarer Eriksen: Han er kun et menneske

Christian Eriksen spillede ikke sit livs landskamp mod Georgien, men man kan heller ikke forvente, at stjernen altid er bedste mand, siger Simon Kjær

“Det er egentlig bare dejligt at komme tilbage til Italien. Det var en fantastisk mulighed, der kom her til sidst, som jeg ikke lige havde set komme. Men ting kan gå hurtigt i fodbold,” siger Kjær.

Han har fået gode indikationer på, at der venter spilletid i Atalanta.

“Jeg går stærkt ud fra, at jeg skal spille.”

“Jeg har ikke talt med træneren endnu. Men jeg blev fire gange på ti minutter mindet om, at han var meget glad for, at jeg kom,” siger Kjær.

Atalanta endte som nummer tre i Serie A i sidste sæson og skal deltage i Champions League i efteråret.

“Det er den mulighed, jeg fik ved at komme tilbage til Italien og spille Champions League igen. Det er noget, jeg vægter utroligt højt.”

“Da muligheden opstod lørdag, så var det lige nogle samtaler med konen, og så kørte vi på og håbede, at vi kunne få det til at lykkes. Og det kunne vi.”

“Så er der de praktiske ting, som jeg kommer til at bruge noget energi på. Men jeg ser det kun som noget positivt,” siger stopperen.

Atalanta har sikret sig en købsoption på danskeren, så samarbejdet kan blive permanent. Kjær har to år tilbage af sin kontrakt med Sevilla.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her