• Reaktion

Simon Tibbling drømmer stadig om at vende hjem

Simon Tibbling, Brøndby
Getty Images
Annonce

Brøndby IF’s Simon Tibbling lægger ikke skjul på, at han en dag ønsker at skifte tilbage til Djurgården i Allsvenskan

Brøndby IF hentede i 2017 den svenske midtbanespiller Simon Tibbling i hollandske FC Groningen.

Siden da er det blevet til 91 kampe, 9 mål og 10 oplæg for den danske klub.

Tibbling har siddet ude med en lang skade i efteråret, men nu er han tilbage og klar til kamp. Dette glæder svenskeren, som er vild med at spille i Brøndby.

Dette til trods lægger den 25-årige svensker ikke skjul på, at han en dag vil tilbage til Djurgården, hvor han startede karrieren som ungdomsspiller.

“Det er en fantastisk klub, og jeg håber at komme tilbage og spille for Djurgården igen, men mit efterår har mest handlet om at komme tilbage, komme i form igen og gøre det godt for Brøndby. Jeg er glad for at være i Brøndby og vil bidrage her,” siger Tibbling ifølge Tipsbladet til Fotbollskanalen.

Tibbling vil efter alt at dømme være i truppen, når Brøndby på søndag skal en tur i Telia Parken for at møde rivalerne fra FC København i 18. runde af 3F Superligaen.