• Udtalelse

Simon Tibbling måtte tage til psykolog: Det var hårdt

FC Midtjylland vs Brondby IF - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

I et interview med Fotbollskanalen fortæller Simon Tibbling, at han måtte gå til psykolog, da han i efteråret sad ude i flere måneder med en skade

Simon Tibbling har ikke spillet lige så mange Superliga-kampe, som han havde håbet på i denne sæson, hvor han i over to måneder sad ude med en skade i foden, som han pådrog sig i en kamp mod Hobro tilbage i august.

Tibbling er i dag tilbage på holdet og ligner en mand, der er kommet sig helt over skaden, men da han sad ude og var på krykker, var det meget hårdt for den svenske midtbanespiller.

“Jeg havde en (psykolog, red) i Brøndby, som jeg snakkede med mange gange både i starten og under hele perioden. Det var nødvendigt. Da jeg skadede foden kom jeg forholdsvist hurtigt tilbage på græs igen, men jeg fortsatte alligevel med at snakke med ham gennem hele efteråret,” forklarer Tibbling til svenske Fotbollskanalen og fortsætter:

“Det var hårdt at være på krykker i to måneder, og at jeg næsten intet kunne gøre med fødderne. Det eneste jeg kunne var at lave aerobic-øvelser og træne overkroppen.”

Tibbling har i alt spillet ni Superliga-kampe i denne sæson, hvor han har leveret tre måloplæg.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.