• Udtalelse

Sisto åbner op om mobbende forældre: De råbte grimme ting om min hudfarve

Getty Images
Annonce

Pione Sisto fortæller i et interview med Politiken, at der under tiden i FC Midtjylland ofte blev råbt meget grimme ting efter ham af medspillernes forældre

Pione Sisto har bragt sig selv i fokus hos de lokale medier i Galicien, da han under corona-krisen forlod Vigo og kørte til Danmark uden klubbens tilladelse.

Dette kostede ham en stor bøde, men nu er han altså tilbage i træning med resten af Celta Vigo-holdkammeraterne.

I et interview med den danske avis Politiken har Celta-danskeren åbnet op omkring en svær tid i karrieren, da han som teenager spillede på FC Midtjyllands ungdomshold.

Her var flere af medspillernes forældre efter den unge gut.

“Jeg har altid driblet meget. Det ved jeg godt. Men på akademiet i Ikast førte det nogle gange til, at jeg måtte høre på, at forældre til mine medspillere råbte: ‘Spil nu bolden’, og så et eller andet grimt om min hudfarve, jeg ikke vil gengive,”fortæller Sisto til Politiken.

“Bare fordi jeg ikke ligner de fleste danske drenge. Det kunne slå mig ud, at forældre råbte sådan til en teenager, der var holdkammerat med deres egen søn.”

Sisto forlod FC Midtjylland til fordel for Celta Vigo i 2016 og har siden da spillet 133 kampe i den lyseblå trøje.

Har du endnu ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge alle de seneste fodboldnyheder, -kampe og videoer kan du gøre det ved at følge linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.