• Nyhed

Skadet Liverpool-kaptajn misser sæsonafslutningen

Getty Images
Annonce

Problemer med det ene knæ gør, at Liverpools anfører Jordan Henderson glipper de fire sidste kampe i Premier League-sæsonen

I onsdags scorede han et brag af et mål på udebane mod Brighton, men i slutminutterne måtte Liverpool-kaptajnen Jordan Henderson forlade banen på grund af et skadet knæ.

Skaden holder midtbanespilleren ude i de fire resterende kampe af Premier League. Det skriver Liverpool på deres hjemmeside.

Den gode nyhed er, at den ikke kræver nogen form for operation, og at Henderson derfor nok ikke kommer til at sidde alt for lang tid på sidelinjen.

Hovedpersonen selv er også ganske optimistisk på trods af skaden.

Han skriver blandt andet på sin Instagram-profil:

“Uheldigvis misser jeg de sidste to uger af sæsonen på grund af den knæskade, som jeg pådrog mig i kampen mod Brighton onsdag. Min genoptræning starter med det samme, og jeg vil arbejde hårdt for at komme tilbage i fuld vigør i løbet af nogle uger, så jeg er klar til starten af den nye sæson.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.