• Transfer

Skifte på vej: Spansk komet til lægetjek i Manchester City

Ferrán Torres, Valencia
Getty Images
Annonce

Det spanske medie Marca fortæller, at Valencias Ferrán Torres tirsdag morgen var til lægetjek hos Manchester City, og at et skifte er nært forestående

Det er efterhånden et par uger siden, at de første rygter om Ferrán Torres’ skifte fra Valencia til Manchester City for første gang dukkede op, men nu skulle handlen langt om længe være tæt på.

Det spanske medie Marca beretter således, at det 20-årige stortalent tirsdag morgen var til lægetjek, som foregik i Barcelona grundet to ugers selvisolering for rejsende til England fra Spanien.

Det forventes nu, at handlen officielt kan præsenteres allerede senere tirsdag – en handel der angiveligt kommer til at koste Manchester City 170 millioner kroner med yderligere 90 millioner afhængige af præstationer.

Ifølge mediet kommer Torres til Premier League-mandskabet på en femårig kontrakt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.