• Nyhed

Skuffet Dortmund-anfører: Vi er ikke et tophold

Mats Hummels, Borussia Dortmund
Getty Images
Annonce

Borussia Dortmund fik ørene i maskinen mod Bayern München, og Mats Hummels ser dem ikke som et tophold

Der var lagt i kakkelovnen til et topopgør mellem Borussia Dortmund og Bayern München. Spændingen udeblev dog totalt, idet sidstnævnte vandt ganske sikkert med 4-0.

Dortmund havde svært ved at kontrollere offensiven hos de forsvarende mestre, og forsvarsgeneralen Mats Hummels ser kampen som et bevis på, at de ikke er et tophold i øjeblikket.

“Det er et tegn på, at vi ikke er noget tophold. Vi kan være det på vores gode dage, men hvis man er et absolut tophold, viser man det også på de dårlige dage. Indtil videre har vi ikke gjort det ofte nok, specielt ikke på udebane,” siger Mats Hummels ifølge Bulinews.com.

Borussia Dortmund er placeret på en sjetteplads i Bundesligaen.

Loading