• Nyhed

Skuffet Marxen: Vi skulle have haft den sejr

Annonce

Selvom Randers FC kom bagud mod Vejle, mener Erik Marxen alligevel, at de skulle have vundet kampen efter deres stærke anden halvleg

Vejle Boldklub tog i dag imod Randers FC i Superligaen. Efter at være kommet bagud udlignede Benjamin Stokke for kronjyderne.

I anden halvleg var man det dominerende mandskab, og derfor mener Erik Marxen også, at de burde have vundet.

“Thomas (Thomasberg, cheftræner i Randers FC, red.) sagde til os i pausen, at kvaliteten var for lav i første halvleg. Vi rammer ikke det, vi skal, vi rammer ikke hinanden nok, og vi får ikke sat det tryk på, som vi gør her i anden halvleg. Havde vi gjort det over 90 minutter, havde det været tre sikre point,” siger Marxen til TV3 SPORT og fortsætter:

“Det er ærgerligt. Jeg er meget ærgerlig lige nu. Specielt med det indtryk, som jeg har af anden halvleg, hvor vi havde et par store chancer, som vi godt kunne have prikket ind på en god dag. Kryds var ikke det, som vi kom efter. Vi skulle have haft den sejr.”

Efter kampen rykkede Randers op på ligaens syvendeplads.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.