• Udtalelse

Skuffet Oviedo om FCK-comeback: Ikke hvad jeg havde ønsket

Bryan Oviedo for FCK
Getty Images
Annonce

Bryan Oviedo er ikke tilfreds med mængden af spilletid efter at være vendt tilbage til FC København, men costaricaneren har ikke givet op

FC København hentede i sommer Bryan Oviedo tilbage fra Sunderland. Det skete lidt som en nødløsning, da førstevalget Nicolai Boilesen pludselig røg ud med en langtidsskade.

Til trods for at de fleste havde regnet med, at Oviedo ville sætte sig på venstre backen, er det altså Pierre Bengtsson, der i denne sæson har steppet op og endte med at blive Ståle Solbakkens førstevalg.

Nu er Boilesen på vej tilbage fra skade, og det betyder, at der potentielt er endnu en spiller foran Oviedo i køen om spilletid på positionen. Dette er dog ikke noget, der slår den 29-årige costaricaner ud.

“Det er ikke blevet til meget spilletid i denne sæson og slet ikke så meget, som jeg havde ønsket. Nu er et nyt år i gang, og tavlen er visket ren. Jeg arbejder hårdt for at komme på holdet. Det er altid vanskeligt, når man ikke spiller lige så meget, som man gerne vil. Men det skal jeg ikke tænke på nu,” siger til Tipsbladet.

I alt er det kun blevet til fire Superliga-kampe i denne sæson for Oviedo, der har kontrakt i FCK frem til sommeren 2022.

Loading