• Transfer

Sky: Havertz vil til Bayern

Kai Havertz, Bayer Leverkusen
Getty Images
Annonce

Stortalentet skulle have bestemt sig for, at han vil skifte til ligakonkurrenterne fra Bayern München

Gennem det seneste år har der været hård kamp om Kai Havertz. Den blot 20-årig midtbanespiller har været utrolig i sidste sæson, hvor han også er blevet kaldt op til det tyske landshold.

Flere klubber har derfor været sat i forbindelse med Havertz, der er et af de største talenter på scenen. Men den kamp ser ud til at være ovre.

Ifølge Sky Sports har Havertz valgt, at han vil stille op for Bayern München. Interessen skulle være gengældt, idet Hansi Flick også er meget interesseret i at hente den unge tysker til klubben.

Et køb kan dog blive dyrt. Leverkusen kræver hen mod 850 millioner kroner for stjernen.

Blandt andre Chelsea, Liverpool, Manchester United og Barcelona har også været inde i billedet.