• Transfer

Sky: Manchester City vil hente fem spillere mere

Burnley FC v Manchester City - Premier League
Getty Images
Annonce

Ferrán Torres blev tirsdag præsenteret som ny spiller i Manchester City, men storklubben er langt fra færdig på transfermarkedet

Manchester City var relativt hurtigt ude af kampen om årets Premier League-trofæ, da man slet ikke kunne følge med Liverpools pointhøst sæsonen i gennem.

Det er formentlig ikke noget, The Citizens har lyst til at se gentage sig i den kommende sæson, og derfor skal truppen forstærkes på flere positioner.

Tirsdag åbnede man tegnebogen for første gang, da Ferrán Torres blev hentet i Valencia, og også Bournemouths Nathan Aké ser ud til snart at blive præsenteret, men her stopper milliardærklubben ikke.

Ifølge Sky Sports skal der hentes fire spillere mere, da forsvaret trænger til en kærlig hånd, mens der skal findes erstatninger for både David Silva og Sergio Agüero.

Til de defensive rækker har de varmeste rygter gået på Kalidou Koulibaly fra Napoli og Ben Chilwell fra Leicester City.

Længere fremme på banen melder mediet om interesse i Lautaro Martínez fra Inter, som i længere tid har været tæt på Barcelona, samt Joao Felix, der sidste sommer tog til Atlético Madrid.

Den mest sandsynlige handel er dog nok med senegalesiske Koulibaly, som Pep Guardiola og co. er favoritter til at snuppe ifølge Betfair. Du kan se oddsene ved at klikke her.

Ben Chilwell ser derimod ud til at ende i storsatsende Chelsea. Du kan se oddsene på englænderen her.

Betfair odds på Manchester City mod Real Madrid

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.