• Transfer

Sky Sports: Chelsea kigger på Real Madrid-back

Getty Images
Annonce

Det er ingen hemmelighed, at Chelsea gerne vil have fingre i Ben Chilwell, men klubben har også en anden spiller i kikkerten til venstre back-positionen

Venstre backen Ben Chilwell står højt på Chelseas ønskeliste denne sommer, men Leicester er ikke meget for at sælge deres profil.

Lykkes det ikke Frank Lampard og kompagni at overtale ligakonkurrenterne til at lade englænderen foretage et skifte, har man dog en plan b i ærmet.

Ifølge Sky Sports er det Real Madrids Sergio Reguilon, som i sidste sæson var udlejet til Sevilla fra hovedstadsklubben.

The Blues er dog ikke ene om at kigge nærmere på Reguilon. Everton overvejer eftersigende også at gøre et forsøg på at hente spanieren til klubben.

Reguilon kan meget vel komme i overskud i Real Madrid, hvor Zinedine Zidane både råder over Marcelo og Ferland Mendy til positionen som venstre back.

Det vil Lampard forsøge at udnytte til at hente spilleren til Chelsea. Rygterne går i øjeblikket på, at manageren desuden har planer om at skille sig af med blandt andre Andreas Christensen.

Den historie kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.