Sky Sports: Tottenham er forrest i Coutinho-feltet

FC Barcelona har indstillet sig på at leje Phillipe Coutinho ud for sæsonen, og nu er Tottenham dukket op som favorit til at hente brasilianeren

Phillipe Coutinho blev en af historiens dyreste fodboldspillere, da han i januar 2018 skiftede Liverpool ud med drømmeklubben FC Barcelona. Men det skifte er langt fra gået som ønsket, og nu er catalanerne klar til at skille sig af med den driblestærke playmaker.

Ingen klub har dog været villig til at betale Coutinhos høje pris denne sommer, og nu går forlydender i stedet på, at Barcelona er klar til at leje ham ud for sæsonen. Tirsdag gav det anledning til rygter om, at Arsenal var tæt på at sikre sig stjernen, men nu fortæller Sky Sports, at London-klubbens ærkerivaler fra Tottenham har stillet sig forrest i køen.

Vildt: Fem rekorder, som 16-årige Ansu Fati allerede besidder

Her får du et overblik over nogle rekorder, som FC Barcelonas 16-årige guldfugl Ansu Fati allerede besidder

Coutinho har tidligere med succes spillet under Spurs-manager Mauricio Pochettino i Espanyol, og kilder fortæller, at argentineren personligt har ringet til Barcelona-profilen for at overbevise ham om et skifte.

Hvis lejeaftalen går igennem, kan det samtidig blive udslagsgivende for Christian Eriksens fremtid. Danskeren vil gerne væk fra Tottenham, og Coutinhos ankomst ville åbne op for et muligt skifte til Manchester United.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her