• Reaktion

Slagen Silkeborg-spiller: Stærk defensiv sikrer FC Midtjylland guldet

FC Midtjylland, Erik Sviatchenko
Getty Images
Annonce

Silkeborgs Mathias Hebo Rasmussen tror på, at FC Midtjyllands velorganiserede defensiv sikrer klubben mesterskabet

FC Midtjylland lukker meget få mål ind i Superligaen, og den stærke defensiv gør FCM til klare guldfavorit.

Det mener Silkeborgs midtbanespiller Mathias Hebo Rasmussen, som mandag var med til at tabe 1-2 til netop midtjyderne.

“Når man har lukket ni mål ind i 18 kampe, har man opskriften på at vinde mesterskaber, og jeg tror også, de tager guldet,” siger Hebo.

“Det er et bundsolidt hold og den stærkeste defensiv i Superligaen. De er fysisk stærke og taktisk gode. Alle 11 spillere presser super hårdt og arbejder godt sammen som hold.

“De står godt på banen og er bare et stærkt hold. Man kan kun lette på hatten for dem.”

Sejren over Silkeborg betyder, at Ulvene fra Heden stadig er syv point foran FC København i Superligaen, efter halvdelen af sæsonens kampe er spillet.

/ritzau/

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.