• Transfer

Søndagens transferrygter: Klopp har Mbappé senior i røret

Kylian Mbappé, PSG
Getty Images
Annonce

Spekulationerne om Kylian Mbappé i Liverpool er måske ikke blot tom snak. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter

Når snakken er faldet på Kylian Mbappé, har det som regel været med Real Madrid som næste destination, men det kan se ud til, at man vil det anderledes i Liverpool.

I hvert fald hvis det står til Jürgen Klopp, der efter sigende har været i kontakt med Mbappés far, hvor snakken er gået på det franske fænomens næste karrieretræk. (Le10Sport)

Tottenham lune på Rakitic

En ny spiller, i form af Tottenham Hotspur, har meldt sig ind i kampen om FC Barcelonas Ivan Rakitic, der flere gange har givet udtryk for et ønske om at forlade Camp Nou. (Mundo Deportivo)

Pengene kan da også komme til at passe ganske udmærket, da catalanerne den seneste tid har været sat i forbindelse med Premier League-mandskabets Tanguy Ndombélé. En byttehandel med Arthur har dog også været nævnt.

Thomas Meunier til Tottenham?

Der kan også komme udskiftninger på højreback-positionen i Tottenham, da man angiveligt har interesse i PSG’s Thomas Meunier, som ser ud til at forlade den franske storklub på en fri transfer til sommer. (Express)

Belgieren er en af flere PSG-profiler, der står til udløb, og som derfor kan hentes kvit og frit. Se hvem der ellers er på vej væk fra Paris i artiklen herunder.

Barcelona og City jagter Benfica-stopper

Talenfabrikken i Benfica bliver ved med at spytte verdensklassespillere ud, og det er med sikkerhed også kun et spørgsmål om tid, før den portugisiske landsholdsspiller Rúben Dias er at finde på en større adresse.

Her bliver Barcelona og Manchester City meldt som store kandidater til at hente den 22-årige stopper. Begge klubber har da også haft sine problemer i defensiven i denne sæson. (Record)

Dortmund er efter Arsenal-talent

Borussia Dortmund er som altid på udkig efter at finde fremtidens stjerner, og nu har man efter sigende kastet kærligheden på Arsenal-talentet Bukayo Saka.

Den 18-årige kantspiller har kun et år tilbage af en mindre kontrakt på Emirates, og hvis Jadon Sancho ender med at ryge til Manchester United, vil Dortmund formentlig sætte alt ind på at hente Saka som erstatning. (Mirror)

Fik du læst lørdagens transferrygter? Ellers kan du finde dem i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.