• Transfer

Søndagens transferrygter: Liverpool med ræs om teenage-sensation

Jude Bellingham, Birmingham
Getty Images
Annonce

Kampen om at hente unge spillere, inden de bryder i gennem tager til, og nu er Jude Bellingham det næste mål. Dagens rygter er landet

Beatles-byen vil synge: “Hey, Jude!”

Jude Bellingham er den næste store teenagesensation i engelske fodbold. Som 16-årig har han slået sig fast på Birminghams førstehold i Championship, hvilket har fået Manchester United op af stolen.

Men Liverpool skulle også være klar til at være med i det ræs. (Star)

Manchester City får konkurrence fra Real

Napoli har i spanske Fabian Ruiz endnu et mål, som storklubberne har fået øjenene op for. Tidligere har han været sat i forbindelse med et skifte til Manchester City, men de får nu konkurrence.

Denne kommer fra Real Madrid, der også har udset midtbanespilleren til at være en forstærkning til Zinedine Zidanes mandskab. (Express)

Leicester med nyt bud på Celtic-stjerne

Tidligere har Leicester prøvet at lokke Celtics Callum McGregor til klubben, men den skotske klub har tidligere afvist danskerklubbens tilnærmelser.

Men Leicester er ikke færdige. De prøver nu igen med et forhøjet bud på midtbanespilleren, hvis værdi forventes at ligge på omkring 220 millioner kroner. (Sun)

United på angriberjagt i Wolves

Gennem en længere periode har Manchester United været på udkig efter en angriber. Det lykkedes dem ikke at hente Erling Håland, men nu kigger de inde for Englands grænser.

Angiveligt skulle Wolverhamptons Diogo Jota være et mål for Ole Gunnar Solskjær, og de tror på, at et bud på 450 millioner kroner vil kunne lokke portugiseren til Old Trafford. (Express)

Werner flirter videre med Liverpool

En forbindelse mellem Timo Werner fra RB Leipzig og Liverpool er ved at blive oprettet. Jürgen Klopp er tidligere blevet sat i forbindelse med at hente angriberen i Bundesligaens, og der kan være noget om det.

Werner selv har ikke udelukket noget, og han roser også Klopp til skyerne og kalder ham for en af verdens bedste trænere. (Mail)