• Transfer

Søndagens transferrygter: Nye stjerner til United

Adrien Rabiot, Juventus
Getty Images
Annonce

Manchester United fortsætter genopbygningen og har både snøren ude efter en Juventus-profil og et engelsk stortalent. Det er rygtetid!

Engelsk-italiensk bytte

Paul Pogba har af flere omgange lignet en mand, der var på vej væk fra Old Trafford, og selvom Real Madrid har virket som den mest sandsynlige destination, så blander franskmandens gamle klub, Juventus, sig nu igen i kampen om signaturen.

Ifølge forlydender i Italien skulle Manchester United nemlig være åbne over for Juventus’ ide om at lade Adrien Rabiot indgå i en eventuel handel for Pogba, der i så fald ville involvere færre rede penge. (Calciomercato – via Express)

Forhandlinger om angriber fortsætter

Vi bliver hos United, der ligger i forhandlinger med kinesiske Shanghai Shenhua om at forlænge lejeaftalen for Odion Ighalo frem til januar 2021. Den nigerianske angribers oprindelige aftale udløber nu, men The Red Devils ønsker en ny aftale grundet coronakrisens uventede udskydning af alle turneringer. (Goal)

Optimisme om Sancho

Og en sidste Manchester United-historie. Storklubbens interesse i Borussia Dortmunds Jadon Sancho er velkendt, og det har på det seneste forlydt, at tyskerne ville tilbyde stortalentet en ny kontrakt for at holde forfølgerne på afstand. Men United er stadig sikre på, at de vil ende med at få fat i deres mand. (90min)

Bøde for at sælge til Juventus

PSG og Inter Milan er efter sigende meget tæt på at være enige om en permanent aftale for angriberen Mauro Icardi, og italienerne har indsat en specifik klausul i den nye aftale. Hvis de franske mestre i fremtiden skulle finde på at sælge argentineren til Inters ærkerivaler fra Juventus, så skal de betale en bøde på 100 millioner kroner. (Goal)

Usikkerhed om Arsenal-terrier

Uruguayanske Lucas Torreira har gjort det godt siden skiftet til Arsenal og Premier League, men sydamerikaneren ser ikke nødvendigvis en lang fremtid for sig i det engelske. Det forlyder nemlig fra Argentina, at den energiske midtbanespiller drømmer om at spille for storklubben Boca Juniors. (Fox Sports Argentina, via Evening Standard)

Arsenal er imidlertid også i gang med at kigge på forstærkninger. Det kan du læse mere om her.

 

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.