• Transfer

Søndagens transferrygter: Pogba-agent forhandler med Juventus

Paul Pogba, Paulo Dybala, Juventus
Getty Images
Annonce

Paul Pogbas agent Mino Raiola er i forhandlinger med Juventus om et sommerskifte. Du kan læse mere om den historie og dagens andre rygter her!

Paul Pogbas utilfredshed i Manchester United har længe været et tema i diverse medie, selvom franskmanden endnu ikke selv har bekræftet rygterne.

Flere andre europæiske storklubber står angiveligt klar til at slå til, hvis Pogba skulle beslutte sig for at forlade De Røde Djævle, og måske kommer der nyt i sagen denne sommer.

Ifølge det franske medie Le10sport forhandler Pogbas agent Mino Raiola nemlig i øjeblikket med Juventus, som gerne vil have fingre i midtbanespilleren. Også Real Madrid og Paris Saint-Germain skulle være klar til at byde ind.

Napoli-stopper nærmer sig Manchester United

28-årige Kalidou Koulibaly har i flere transfervinduer i træk været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men indtil videre er senegaleseren stadig at finde i Napoli.

Men til sommer kan stopperens tid i Italien være over. De Røde Djævle fører i hvert fald an i kapløbet om hans underskrift.

Både PSG, Barcelona og Real Madrid har nemlig droppet deres interesse i spilleren. Det skriver The Sun.

Barcelona overvejer at sælge seks spillere

Økonomien i FC Barcelona er efter sigende ganske presset på grund af coronavirussen, og det har angiveligt fået klubben til at overveje at sælge intet mindre end seks spillere, når transfervinduet åbner.

Det skriver Marca, som ikke nævner, hvilke spillere der skulle være tale om.

Spillere som Ousmane Dembélé, Philippe Coutinho og Nelson Semedo er dog gode bud på mulige salg.

Bayern München kan drille Manchester United

Det engelske medie The Sun mener at vide, at Bayern München overvejer at udfordre Manchester United i deres kamp for at hente Dortmunds Jadon Sancho til klubben.

Englænderen har været i forrygende form i denne sæson og kom også ind og imponerede i lørdagens opgør med Wolfsburg.

Arsenal jagter Ajax-back

Nicolas Tagliafico viste sig blandt andet godt frem i sidste sæsons udgave af Champions League, da han sammen med resten af Ajax-holdet spillede sig hele vejen til semifinalen.

Argentinerens præstationer har angiveligt fået Arsenal til at åbne øjnene op for venstre backen. Det skriver The Mirror.

Tagliafico er vurderet til at koste i omegnen af 166 millioner kroner.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.