• Transfer

Søndagens transferrygter: United byder på Inter-klippe

Milan Skriniar, Inter
Getty Images
Annonce

Manchester United har udset sig Inters Milan Skriniar som forsvarsforstærkning. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter

Der kan være forstærkninger på vej til forsvarskæden i Manchester United, da klubben efter sigende har sendt et bud på 500 millioner kroner afsted mod Inters Milan Skriniar.

Slovakken har ikke haft den bedste tid i Antonio Contes tremandsforsvar, og derfor kan italienerne givetvis godt finde på at sende stopperen videre i karrieren. (Tuttosport via ESPN)

Forlængelse på vej til aldrende Agüero

Sergio Agüero står til kontraktudløb i Manchester City næste sommer, men rygterne siger, at de to parter er på vej til at forlænge samarbejdet med yderligere et år.

Flere har forventet, at den 32-årige skarpskytte tager tilbage til Argentina efter den eksisterende kontrakts udløb, men hvis han kan holde sig skadesfri og score mål i næste sæson, kan hjemkomsten givetvis udskydes. (Mirror)

Wolves forlænger med succestræner

Siden comebacket til Premier League har Wolves været en af ligaens helt store åbenbaringer, og man ligger for andet år i træk med helt fremme i kapløbet om de europæiske placeringer.

En stor del af æren skal gå til cheftræner Nuno Espírito Santo, og meget tyder på, at det gode arbejde kommer til at fortsætte flere sæsoner endnu, da portugiseren er tæt på at forlænge kontrakten til 2023. (Mirror)

Barcelona opgiver Neymar-jagten

Næsten siden Neymar forlod FC Barcelona til fordel for PSG, har catalanerne forsøgt at lokke den brasilianske troldmand tilbage til Camp Nou, men uden held.

Klubbens økonomiske problemer gør en handel umulig, og det er derfor udelukket, at vi kommer til at se en sommer fuld af rygter, som vi så det i fjor. (Marca)

Leicester vil parre Vardy med Real-flop

Leicester City har Premier Leagues skarpeste angriber i Jamie Vardy, der ser ud til at løbe med topscorertitlen i denne sæson, men planen er at gøre offensiven endnu mere dødbringende.

Kasper Schmeichel og co. skulle i den forbindelse være ude efter Luka Jovic, der efter en miserabel sæson i Real Madrid ligner dømt til et exit på Bernabeu. (Daily Mail)

Chelsea jagter ny offensiv forstærkning

Der er allerede kommet godt med krudt i tønden hos Chelsea, men Frank Lampard er angiveligt endnu ikke tilfreds med offensivens sprængfarlighed.

Læs mere herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.