SønderjyskE-profil: Jeg ville have ro

Efter en årrække i udlandet er Mads Albæk tilbage i Superligaen, og her vil han igen finde sig til rette

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk skiftede i sommerens transfervindue tilbage til Superligaen og Sønderjyske efter seks år i udlandet med blandet succes.

Her har Albæk underskrevet en fireårig kontrakt, og det er en indikation på, at midtbanespillere ønsker at få mere ro på tilværelsen.

“Jeg har været vant til at have lidt kortere kontrakter, men nu var det tid til at få lidt mere længde og ro på, så jeg også kan være med til at præge klubben i den rigtige retning,” siger Albæk.

29-årige Albæk har senest spillet i FC Kaiserslautern i Tyskland og inden det i IFK Göteborg i Sverige.

Dermed har han forladt store klubber til fordel for mere ydmyge rammer i Sønderjyske, men det er ikke noget, han tænker over i hverdagen.

“Fodbold er bare fodbold, og når jeg er inde på banen, tænker jeg ikke over, hvor mange tilskuere der er til kampene.”

“Der er nogle gode mennesker her, som hver dag arbejder hårdt for, at vi hele tiden rykker os. På den måde er det motiverende at være her,” siger midtbanegeneralen.

SønderjyskE

Profiler tilbage for SønderjyskE

Mads Albæk og Artem Dovbyk er tilbage igen for SønderjyskE, der gør klar til kampen mod Hobro

Sønderjyske-træner Glen Riddersholm roser sin nye midtbanespillers start i klubben.

“Han har fra starten gået ind og taget spillet til sig og forsøgt at være organisator både i det defensive og offensive.”

“Når man tænker på, at det ikke er længe siden, han trådte ind ad døren, så har hans start virkelig været god,” siger Riddersholm.

Albæk har i de første fire kampe af sæsonen bidraget med to mål og flotte præstationer, og det glæder forsvarsspiller Stefan Gartenmann.

“Han giver en ekstrem ro til holdet, for han har prøvet lidt af hvert. Han er med til at styre holdet, og det er enormt vigtigt, at vi har ham,” slutter forsvarsspilleren.

Mads Albæk og resten af Sønderjyske-mandskabet tager næste mandag imod AGF på hjemmebane.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her