Solbakken i tænkeboks: Ny angriber, eller ikke ny angriber?

Ståle Solbakken, FCK, Fc København

Ståle Solbakken overvejer, om han har penge at kaste efter en ny angriber efter Dame N’Doyes skade

FC København overvejer at hente en angriber, efter at Dame N’Doye er blevet ramt af en langvarig skade.

FCK-træner Ståle Solbakken råder i den kommende tid blot over to rendyrkede angribere i form af Jonas Wind og Pieros Sotiriou, og det giver bekymringer i mesterklubben.

“Det er et hårdt slag for os, og det giver os nogle udfordringer,” siger Solbakken til Ekstra Bladet.

Nordmanden forklarer, at han er nødt til at skele til økonomien, og det er endnu uklart, om FCK kan budgettere med en række million-indtægter fra et Europa League-gruppespil.

Ståle Solbakken skal derfor tage højde for forskellige scenarier før de to kommende playoffkampe mod Riga FC.

Først 29. august fem dage før transfervinduet lukker i, ved han, om FCK skal spille i Europa League. Ifølge Ekstra Bladet frygter Solbakken, at det er umuligt at få fat i de mest attraktive spillere til den tid.

Ståle Solbakken, FC København

Ståle raser over svagt forsvarsspil

To hurtige mål var nok for Hobro til at få en sejr over FC København, og det har fået Ståle Solbakken op i det røde felt

“Det handler om det nuværende budget og næste års budget. Hvad kan vi tillade os, og hvad kan vi ikke tillade os,” siger FCK-træneren.

Han afviser, at 31-årige Nicklas Bendtner er en mulighed på grund af Rosenborg-angriberens manglende kampform.

“Vi kender hans situation, men det er en spiller, som lige nu ikke ville kunne hjælpe i nogle måneder, når man ser på hans kampsituation,” siger Solbakken.

Dame N’Doye scorede i sidste sæson 22 mål for FCK i Superligaen. Senegaleseren har åbnet denne sæson med foreløbig fire scoringer efter seks spillerunder.

FCK møder torsdag Riga FC i Parken. Der er returkamp i Letland en uge senere.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her