• Nyhed

Solbakken står til en længere karantæne

Getty Images
Annonce

Karantænen fra udvisningen kan komme til at blive længere for Ståle Solbakken, da han gav instrukser fra tribunen til sin assistent

FC København måtte lide et pokalexit i onsdag, da de tabte med 0-2 til AaB. Undervejs i kampen blev Ståle Solbakken udvist, og han måtte op på tribunerne for at overvære kampen.

Det er der som sådan ikke noget galt i. Men ved udvisningen så man, at han gav klare instrukser til sin assistent Bård Wiggen, inden han traskede længere op af stadionafsnittet.

Dette er i klar strid med en af Divisionsforenignens retningslinjer, som fortæller, at ‘bortviste ikke må opholde sig på spillepladsen eller have kontakt med spillerne i resten af kampen’. Det skriver Ekstra Bladet.

Derfor kan Ståle Solbakken se frem til en længere karantæne, end den ene dag, han højst sandsynligt ville have fået for udvisningen.