• Transfer

Solgt for 33 millioner: Fra AaB-flop til Rooney-afløser

Edison Flores
Getty Images
Annonce

Edison Flores blev aldrig en succes i AaB, men har fået gang i karrieren siden hen. Nu er han blevet DC Uniteds dyreste spiller nogensinde

Der var store forventninger, da AaB tilbage i 2016 hentede det peruvianske stortalent Edison Flores. Men med blot fire scoringer og seks assists i 52 kampe for nordjyderne blev venstrekanten aldrig den store succes i Superligaen. I 2018 røg han derfor videre til Morelia i Mexico, og der fik han så endelig gang i tingene.

Flores har været blandt de største profiler i den mexicanske Liga MX Apertura, og nu skifter han MLS-klubben DC United for hele 33 millioner kroner. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. Her er han udset rollen som afløser for selveste Wayne Rooney, der netop er taget tilbage til England og Derby County.

Edison Flores har ved siden af klubkarrieren spillet 47 landskampe og scoret 13 mål for Peru, som han også repræsenterede ved VM i Rusland i 2018.

Loading