Solskjær efter ydmygende United-nederlag: Alt gik galt fra første fløjt

Manchester United-manageren undskylder over for klubbens fans efter det voldsomme 0-4-nederlag til Everton søndag

Manchester United fik sig én over nallerne, da holdet søndag indkasserede et nederlag på hele 0-4 til Everton i Premier League.

Efter kampen var Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, da også ret klar i spyttet.

“Alt gik galt fra første fløjt.”

“Jeg vil gerne undskylde over for vores fans. De er de eneste, der bærer klublogoet i dag, og som kan holde hovedet højt, fordi det kan vi ikke”, siger nordmanden til britiske Sky Sports ifølge nyhedsbureauet AFP.

Solskjær erkender, at Everton søndag var bedre end United til alle de basale ting.

Den Gamle Dame tilbyder to spillere i byttehandel for Pogba

Ifølge Express tilbyder Juventus både Alex Sandro og Paulo Dybala til Manchester United i bytte for den franske verdensmester Paul Pogba 

“Vi skal gøre mange ting bedre for at få resultater. Talent har aldrig været nok i sig selv.”

“Vi præsterede bare ikke. Det var ikke et Manchester United-hold værdigt. Vi løfter hænderne og undskylder over for alle, der er associeret med klubben”, siger Ole Gunnar Solskjær, der ser onsdagens kamp mod lokalrivalerne fra Manchester City som en god mulighed for at rejse sig igen.

Med det sjette nederlag i holdets seneste otte kampe på tværs af alle turneringer indkasserede Manchester United også en bet i forhold til kampen om at ende i top-4 i Premier League, der giver Champions League-adgang i næste sæson.

Solskjærs tropper er på sjettepladsen med to point op til fjerdepladsen, som Arsenal sidder på aktuelt.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her