• Udtalelse

Solskjær giver bekymrende EM-melding om Rashford

Marcus Rashford, Manchester United
Getty Images
Annonce

Marcus Rashfords skade er værre end først antaget, og det kan muligvis komme til at koste Manchester United-angriberen EM-slutrunden til sommer

England er hårdt ramt af skader for tiden. Især på angriberpositionen er situationen uholdbar for den engelske landstræner Gareth Southgate.

Harry Kane er ramt af en længerevarende skade, og det samme er Marcus Rashford.

Sidstnævnte kan faktisk muligvis komme til at misse sommerens EM på grund af sin skade, fortæller Manchester Uniteds manager Ole Gunnar Solskjær.

“Det tager tid. Jeg er ikke læge. Jeg håbede, at han ville komme sig hurtigere, end hvad det ligner lige nu. I hvert fald et par måneder endnu. Hvis han ikke er i god nok form, kommer han ikke med (til EM, red.),” udtaler nordmanden ifølge Metro og fortsætter:

“Han blev scannet, og det var lidt værre, end vi havde håbet og forventet. Han havde det godt i nogle dage inden da. Jeg vidste ikke, at det ville tage så lang tid at komme sig. Når det er helet, bliver han stærkere, og det er vigtigt, at vi ikke skynder på ham.”

Rashford pådrog sig sin skade i en kamp mod Wolves i januar.