• Reaktion

Solskjær: Greenwood har lukket hullet efter Lukaku

Mason Greenwood, Manchester United
Getty Images
Annonce

Manchester Uniteds manager Ole Gunnar Solskjær er henrykt over, at unge Mason Greenwood har formået at udfylde Romelu Lukakus sko

Der var en smule panderynken at spore hos Manchester Uniteds fans, da klubben i sommer valgte at sælge Romelu Lukaku uden at hente en erstatning ind.

Men Marcus Rashford, Anthony Martial og Mason Greenwood har alle vist sig farlige foran kassen, og belgierens afsked har derfor ikke været katastrofal for De Røde Djævle.

Unge Greenwood har især imponeret manager Ole Gunnar Solskjær i efteråret.

“Vi har altid troet på, at Anthony Martial og Marcus Rashford ville score mål. Mason (Greenwood, red.) har udfyldt et stort tomrum med mål. Jeg er ikke bekymret om mål fra angriberne. Mason har scoret otte nu, og Marcus og Anthony har scorede en del,” udtaler nordmanden ifølge Sky Sports og tilføjer:

“Romelu er en god angriber, og han vil altid score mål, men det var tid til nye udfordringer for ham. Vi fandt ikke den rette erstatning udenfor klubben – vi havde Mason.”

Solskjær slår desuden fast, at ledelsen i Manchester United har givet ham lov til at bruge penge til januar, hvis de rette muligheder opstår.

Loading
x