• Udtalelse

Solskjær melder målhelt ude af EL-opgør

Anthony Martial, Manchester United
Getty Images
Annonce

Anthony Martial åbnede scoringen for Manchester United mod Manchester City i weekenden, men det kommer han ikke til mod LASK Linz torsdag

Anthony Martial stjal al opmærksomheden, da han i weekenden bragte Manchester United på sejrskurs mod lokalrivalerne fra Manchester City.

Desværre for franskmanden pådrog han sig også en mindre skade i opgøret, og det får nu konsekvenser for hans deltagelse i torsdagens Europa League-opgør mod LASK Linz. Det fortæller manager Ole Gunnar Solskjær.

“Anthony slog sig, da han røg ind i stolpen. Så han bliver ikke klar til kampen. Forhåbentlig bliver han klar til søndag, men jeg er ikke sikker. Han har lidt ondt,” udtaler nordmanden til Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:

“Jeg synes, vi har en stærk trup. Vi kommer med et hold, der kan udfordre. Vi ved, at vi har tre måske fire finaler inden landsholdspausen. Vi har en eller to spillere ude, men sådan er fodbold. Vi ser frem til kampen.”

Kampen er det første af to opgør mellem De Røde Djævle og LASK Linz i Europa Leagues ottendedelsfinaler.