• Nyhed

Solskjær sammenligner sin angrebsduo med sig selv og Teddy Sheringham

Getty Images
Annonce

Ifølge Ole Gunnar Solskjær minder Marcus Rashford og Anthony Martials samarbejde om det, han selv havde med Teddy Sheringham i sin tid

I weekenden formåede Manchester United at besejre Norwich med 3-1 i en kamp, hvor både Marcus Rashford og Anthony Martial kom på måltavlen.

Og netop de to angribere var genstand for en meget glad og jokende manager Ole Gunnar Solskjær efter opgøret.

“De er som Teddy Sheringham og Solskjær,” siger nordmanden om sine to angribere ifølge Evening Standard og tilføjer:

“Det var dejligt at se dem arbejde sammen. Selvfølgelig har vi savnet Anthony i de sidste to måneder, og det er fremragende at have ham tilbage og Marcus – det partnerskab kommer kun til at blive bedre og vokse.”

Men Rashford og Martial var ikke de eneste spillere, der fik rosende ord med på vejen. Også unge Daniel James var nemlig på Solskjærs læber.

“Nogle gange spiller vi med to af dem, i dag havde vi også Daniel James. Vi havde tre af dem, så jeg er meget glad og en fremragende afslutning af Anthony,” lyder det fra manageren.

Med sejren rykker Manchester United op på syvendepladsen i Premier League.

Loading