• Nyhed

Solskjær tager ansvaret efter cup-fiasko: Det virkede ikke

Ole Gunnar Solskjær, Manchester United
Getty Images
Annonce

Manchester United sparede et par profiler i FA Cup-nederlaget til Chelsea, og manager Ole Gunnar Solskjær anerkender, at udtagelsen kostede

Manchester United kunne søndag aften have sikret sig en billet til FA Cup-semifinalen med en sejr over Chelsea, men sådan endte det ikke med at gå for The Red Devils. I stedet vandt London-klubben sikkert med 3-1, godt hjulpet på vej af et par gedigne fejl i United-defensiven.

Manager Ole Gunnar Solskjær så dog også ud til at have sat startopstillingen til knockout-kampen med et halvt øje på denne uges to afgørende Premier League-kampe. Profiler som Paul Pogba, Anthony Martial og Mason Greenwood startede nemlig på bænken. Manchester United ligger side om side med netop Chelsea og Leicester i kampen om de top fire-placeringer, der giver adgang til næste sæsons Champions League.

“Vi valgte et hold, der gav os den bedste mulighed for at gå videre og samtidig være klar til onsdag. Det virkede ikke i dag. Vi måtte ændre på tingene i pausen, da Eric (Bailly) måtte udgå, men det vil hjælpe os på onsdag. Jeg valgte holdet med tanke på at avancere,” udtaler nordmanden ifølge Sky Sports.

Manchester United møder onsdag West Ham, inden der i sidste spillerunde søndag venter en regulær gyser mod Kasper Schmeichels Leicester.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.