• Kamp

Southampton tvinger Tottenham ud i ny FA Cup-kamp

Pierre-Emile Højbjerg, Southampton
Getty Images
Annonce

Det lignede længe en snæver sejr til Tottenham, men til slut dukkede Sofiane Boufal op og udlignede for Southampton

Christian Eriksen var ikke med i truppen, da Tottenham og Southampton lørdag mødtes i en kamp om at gå videre til 1/8-finalerne i FA Cup’en. Til gengæld startede Pierre-Emile Højbjerg inde for hjemmeholdet.

Der var dog ikke meget at berette om i en første halvleg, hvor ingen af mandskaberne virkede synderligt klar til at satse offensivt. Heung Min-Son havde dog bolden i kassen halvvejs, men blev korrekt dømt offside.

Det gjorde han til gengæld ikke kort efter pausen, da Erik Lamela fandt ham i venstre side af feltet. Herfra sendte Son flot bolden ned i det lange hjørne med venstreskøjten til 1-0.

Den føring forsøgte Jose Mourinhos tropper at forsvare hjem, men det lykkedes lige akkurat ikke.

I kampens døende minutter lagde Danny Ings nemlig bolden på tværs til en helt fri Sofiane Boufal, som stensikkert satte udligningen i netmaskerne til slutresultatet 1-1.

Andre resultater i FA Cup’en

Burnley – Norwich = 1-2
Coventry – Birmingham = 0-0
Millwall – Sheffield United = 0-2
Newcastle – Oxford United = 0-0
Portsmouth – Barnsley = 4-2
Reading – Cardiff = 1-1
West Ham – West Bromwich = 0-1

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.