• Nyhed

Southgate: Vi er blevet bedre siden VM

Gareth Southgate, England
Getty Images
Annonce

Den engelske landstræner tror på, at England vil kunne levere noget stort til sommer, da han føler, at holdet har udviklet sig siden VM

England levede i eufori under VM i 2018. Landsholdet spillede vidunderligt, og de kom også til semifinalen, hvor de dog tabte til Kroatien. Siden har denne eufori levet videre, og englænderne tror på, at dette landshold med Gareth Southgate i spidsen kan levere et stort resultat.

Under kvalifikationen til EM, har landsholdet også været nådesløse i deres spil. 37 mål i deres otte kampe gør dem til det mest scorende hold i hele den europæiske kvalifikation lige nu. Kun Belgien har en realistisk chance for at overhale dem, men så har de også brugte 10 kampe på det.

Og troen i truppen er også stor. Southgate har i hvert fald en følelse af, at de står bedre stillet, end de gjorde ved VM i fjor.

“Jeg synes, at vi helt klart er længere fremme, end vi var, inden vi tog til Rusland. Men vi tog også mange store skridt på vejen til VM. Vores mål er at fortsætte den udvikling og nå samme niveau til sommer. Vi skal forbedre os på samme måde som i Rusland, og jeg tror på, at holdet har troen på det. Man kan se de har selvtillid,” siger Southgate ifølge Evening Standard.

England tabte kun én kamp i kvalifikationen til EM.

Loading