• Danmark - Superliga

Spændt Brøndby-målscorer: Sejren var utrolig vigtig

Annonce

Mikael Uhre glæder sig til fredagens pokalfinale, som er angriberens første i karrieren

På fredag venter sæsonens vigtigste kamp for Brøndby IF, når de skal spille pokalfinale. Inden da ventede FC Nordsjælland mandag aften på Brøndby Stadion, og her formåede Drengene fra Vestegnen at hive en 2-0 sejr hjem

Angriber Mikael Uhre prikkede opgørets første mål i kassen, og han glæder sig over den vigtige sejr.

“Den (sejren, red.) var selvfølgelig rigtig vigtig. Vi kommer ind til pokalfinalen på fredag med en god følelse, og vi får vist, at vi også kan spille god fodbold. Så det er dejligt,” siger en tilfreds Mikael Uhre til TV3+.

Med de tre point kan Brøndby IF nu rette fokus mod fredagens pokalfinale, og den ser Mikael Uhre utrolig meget frem til. Angriberen glæder sig samtidig over, at ham og holdkammeraterne kunne overkomme dagens opgave.

“Det glæder man sig utroligt meget til, det klart. Men som Retov sagde inden kampen, havde vi en opgave i dag, der lige skulle klares først,” siger Uhre.

Brøndby IF møder FC Midtjylland fredag klokken 17.00 i pokalfinalen.

Loading