• Nyhed

Spalletti tilfreds efter storsejr: Spillerne var meget professionelle

Annonce

Inter Milan gik videre til Coppa Italia-kvartfinalen med en 6-2 sejr over Benevento søndag, og præstationen glædede manager Luciano Spalletti

Der var ingen slinger i valsen, da Inter søndag sendte Serie B-holdet Benevento hjem fra Milano med et 2-6 nederlag i baggagen. Dermed sikrede topholdet sig kvalifikation til Coppa Italia-kvartfinalen, og manager Luciano Spalletti var efterfølgende tilfreds med sine spillere.

“Da vi kom foran med 4-0 var der en risiko for, at de (Benevento, red.) ville stoppe med at spille, og at vores attitude ville være, at det var overstået. Men de blev ved med at presse fremad og tvinge os til boldtab. Det var en rigtig kamp, og en svær en af slagsen”, udtalte han ifølge Football Italia.

“Jeg komplimenterer mit hold, for de var meget profesionelle i deres tilgang til kampen gennem hele ugen. Man risikerer at blive distraheret og ydmyget, som det skete sidste år (0-0 mod Portenone, red.), så det her resultat var et skridt i den rigtige retning.”

“Jeg var imponeret af de spillere, som ikke har fået meget tid på banen i denne sæson. Spillere som Andrea Ranocchia, Daniele Padelli, Antonio Candreva og Roberto Gagliardini”, tilføjede Spalletti.

Inter skal nu møde Lazio i kvartfinalen senere i januar.

Loading