• Nyhed

Spansk avis: Barcelona byder Liverpool op til dans

Getty Images
Annonce

FC Barcelona er ifølge den spanske avis Sport gået ind i kampen om den brasilianske Sevilla-stopper Diego Carlos

Tidligere på ugen kom det frem, at Premier League-førerholdet Liverpool er på jagt efter Sevilla-stopper Diego Carlos, som de ser som den ideelle makker til Virgil van Dijk i det centrale forsvar.

Merseyside-klubben er dog ikke den eneste klub, der har Carlos på radaren.

Den spanske avis Sport kan nemlig afsløre, at også de forsvarende La Liga-mestre FC Barcelona har fået et godt øje til den 27-årige brasser.

Sevilla har gjort det klart, at de ikke har tænkt sig at lade stopperen gå for en pris, der er mindre end de 560 millioner kroner, hans frikøbsklausul lyder på.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.