• Nyhed

Spansk avis: Sisto smutter fra Celta uden tilladelse

Celta de Vigo v Real Madrid CF - La Liga
Getty Images
Annonce

Ifølge AS har Pione Sisto pakket kufferten og er taget til Danmark, hvilket skulle være foregået mod klubbens vilje

Der er nu igen dårligt nyt fra Vigo og Spanien i forbindelse med Pione Sisto.

Efter 14 dages isolering, hvilket de fleste spillere i det spanske har været igennem, har Sisto angiveligt pakket sine sager og taget et fly til Danmark. Det skriver avisen AS.

Ifølge avisen sendte danskeren en kort besked om sine rejseplaner til klubbens ledelse, der ellers havde befalet spillerne at forblive i isolation.

Celta vil efter sigende løs uenighederne internt, men det skulle blive svært for Sisto at slippe fra hændelsen uden en bøde.

Det er ikke eneste gang, den finurlige dribler har været i negativt fokus hos Celta.