• Transfer

Spansk medie: Manchester United giver ikke op på Barca-stortalent

Ansu Fati, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Ifølge avisen Sport har Manchester United allerede fået et bud 750 millioner kroner afvist på Ansu Fati, men The Red Devils giver ikke op så let

Blot 17-årige Ansu Fati er braget ind på den store scene i sin første sæson i FC Barcelona, hvor det den unge alder til trods allerede er blevet til mere end 20 optrædener og fem mål. Der kan dog være langt til en fast startplads i catalanernes stjernespækkede truppe, og det skal angiveligt have fået Manchester United til at prøve sig med et frækt bud.

Tidligere på ugen kunne Barcelona-mediet Sport således fortælle, at The Red Devils havde tilbudt hele 750 millioner kroner for Ansu Fati, og at de spanske mestre havde takket pænt nej. Nu fortæller samme kilde, at United ikke har ladet sig slå ud af afvisningen og stadig tror på, at angriberen kan ende i Premier League.

Det gør de blandt andet fordi Barcelona til sommer har tænkt sig at hente Lautaro Martinez i Inter, hvilket ville betyde, at Fati ikke længere ‘bare’ skal kæmpe mod Lionel Messi, Antoine Griezmann og Luis Suarez om spilletid. Mediet fortæller videre, at Manchester United ville kunne tredoble spanierens nuværende løn, men at Fati for nærværende ikke har planer om at forlade Barcelona.

Ansu Fati er ikke den eneste nye stjerne som Ole Gunnar Solskjær & Co. kigger på. Læs mere om øvrige transferrygter vedrørende de engelske giganter herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.