• Nyhed

Spansk medie vil have Anonymous til at undersøge FC Barcelona

Barcelona
Getty Images
Annonce

Det Madrid-baserede medie Marca har på deres hjemmeside opfordret hackergruppen Anonymous til at gå FC Barcelonas økonomi efter i sømmene

FC Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu har overtalt klubbens spillere til at gå 70 procent ned i løn, og han presser angiveligt på for, at de skal gå yderligere ned, da økonomien skulle være skræntende.

Alligevel hører man konstant, at storklubben skulle være klar til at smide kæmpe beløb for både Lautaro Martínez og Neymar.

Noget er i gære i klubben, og den Madrid-baserede avis Marca har tænkt sig at finde ud af, hvad det er.

Derfor har de på deres hjemmeside opfordret hackergruppen Anonymous til at gennemgå klubbens økonomi og offentligt afsløre, hvad situationen egentligt er.

Anonymous har efter mordet på George Floyd for første gang i lang tid rørt på sig, og det gjorde de blandet andet ved at afsløre en række ting om præsident Donald Trump.

Om hackergruppen finder det ligeså relevant, hvad der er op og ned i FC Barcelonas økonomi er tvivlsomt, men Marca lever i håbet om, at de vil tage sig tid til det.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.