• Nyhed

Spansk Super Cup rykker til Mellemøsten

Spansk Super Cup
Getty Images
Annonce

Den spanske Super Cup skal de næste tre år spilles i Saudi Arabien med et turneringsformat bestående af fire hold

Denne mandag har det spanske fodboldforbund bekræftet, at den årlige Super Cup-turnering de kommende tre år, startende fra 2020, skal spilles i Saudi Arabien.

Der har været stor diskussion vedrørende en flytning af turneringen til Mellemøsten på grund af et tema om kvindeundertrykkelse. Det udmeldes nu, at kvinder vil have fri adgang til kampene.

I følge Marca, er det Barcelona-spilleren Gerard Piqué, der har skabt kontakten mellem forbundet og arrangørerne fra oliestaten gennem sin virksomhed Kosmos.

Turneringen spilles første gang allerede i januar 2020, og semifinalerne bliver opgør mellem Barcelona og Atlético Madrid, samt Real Madrid mod Valencia.

Marca skriver videre, at de saudiske arrangører har betalt det spanske fodboldforbund i omegnen af 900 millioner kroner for at afholde turneringen, hvoraf der udbetales 150 millioner kroner til hver klub.

Super Cup’en starter 8. januar.

Loading