• Transfer

Spanske medier enige: Barcelona og Juventus bytter tirsdag

Arthur, FC Barcelona, og Miralem Pjanic, Juventus
Getty Images
Annonce

Alt skulle være på plads mellem FC Barcelona og Juventus, der ifølge medier offentliggør byttet mellem Arthur og Miralem Pjanic på tirsdag

Det har været længe under opsejling, men nu skulle en stor handel mellem FC Barcelona og Juventus endelig være på plads.

Arthur Melo har efter sigende været til lægetjek hos italienerne denne søndag, og det skulle brasilianeren have gennemført uden problemer.

Blandt andre Mundo Deportivo skriver, at der også er en femårig kontrakt på plads, og handlen til 525 millioner kroner vil blive offentliggjort den kommende tirsdag.

Som det også har været berettet, indgår bosniske Miralem Pjanic som en del af handlen, og også den del skulle være på plads, da midtbanemanden også var til lægetjek søndag.

La Liga-mandskabet står dog til at tjene omkring 75 millioner kroner på handlen, da man ikke har ville bytte lige over på grund af den syv års aldersforskel på de to spillere.

Har du ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan se de fedeste videoer og læse de seneste fodboldnyheder, kan du gøre det via linket nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.