• Betting

Spiltip: AGF jagter medaljer

AGF - OB
Getty Images
Annonce

Mandagens sidste Superliga-kamp står mellem AGF og OB, der allerede har skæbnerne på plads i forhold til slutspillet

Mens OB skal i aktion for første gang efter corona-pausen, har AGF-truppen allerede én kamp i stængerne, og det var ikke langt fra at gå galt i “premieren” for David Nielsens tropper. Først i allersidste øjeblik lykkedes det at klaske udligningen til 1-1 i netmaskerne.

Og lad os da bare blive ved det faktum, at det sluttede uafgjort i torsdags, for måske er det bare “nemt” at tippe udfaldet af aftenens kamp. AGF har spillet uafgjort i deres seneste 3 hjemmekampe. OB har spillet uafgjort i deres seneste 3 kampe. Skal man bare gå med krydset?

Med kun 2 sejre i 7 hjemmekampe frister et odds på mindre end to gange indskuddet retur ikke os. Ikke engang selvom OB i dén grad har leveret under niveau i lange tider. Ikke færre end 9 gange i træk har “De Stribede” forladt en Superliga-kamp uden at vinde. En uhørt serie fra Fyns førende fodboldflagskib, og det har kostet en plads i mesterskabspillet.

Men hold som Hobro og Silkeborg har været i stand til at tage point med fra Aarhus i løbet af de førnævnte syv AGF-hjemmekampe, og så kan OB også på en god dag.

Absurd nok har OB ikke formået at vinde på udebane, siden de nedlagde FC Midtjylland i Herning med 1-0. Men er der ellers andet, som taler deres sag? Ikke rigtigt, men de glæder sig stensikkert til at være tilbage på grønsværen og igen spille fodbold, og der er mulighed for at hævne pokalnederlaget i oktober på samme stadion. De kan vel også spille forholdsvis frit, og iøvrigt vandt hjemmeholdet ingen af de seneste 4 Superliga-kampe mellem disse to.

Hos hjemmeholdet har de Alexander Munksgaard og Niklas Backman tilbage efter udstået karantæne, der så dem sidde over i Randers-kampen. Til gengæld er Zach Duncan ikke til rådighed efter at have pådraget sig en skade i førnævnte kamp. Hos gæsterne er Jeppe Tverskov ude med karantæne, og så meldes Alexander Juel Andersen, Jørgen Skjelvik og Janus Drachmann alle tvivlsomme deltagere. 

OB har spillet nogle voldsomt målrige optaktskampe mod FC København og AaB, der henholdsvis sluttede 2-2 og med et 4-3 nederlag. Vi satser på, at de tager samme angrebslyst med til mandagens sidste kamp i Superligaen og gør det til en underholdende affære.

De seneste 5 møder i Superligaen mellem de to klubber havde mindst 3 mål og scoringer af begge klubber. Lad os bare få en gentagelse.

Flere interessante tips

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.