• Betting

Spiltip: Liverpool jagter Premier League-rekorder

Liverpool, Mohamed Salah
Getty Images
Annonce

Liverpool kan gøre en flot sæson endnu flottere med en stærk afslutning, og vi tror på en sejr mod Brighton onsdag


Det var ikke ligefrem overbevisende, måden hvorpå Liverpool sænkede Aston Villa i weekenden, men det var måske heller ikke det primære mål. Det gjaldt først og fremmest om at komme op på hesten igen efter øretæverne mod Manchester City tre dage før. Dén mission lykkedes, og dermed kan Jürgen Klopp og hans tropper sætte næsen op efter at lukke sæsonen lige så sejrrigt, som de startede den.


Der er selvsagt ikke noget på spil for alvor for Liverpool. Mesterskabet er sikret, og spillerne skal egentlig bare forsøge ikke at pådrage sig alvorlige skader i kampe, der, når alt kommer til alt, ikke har betydning. Men der er rekorderne. Liverpool har mulighed for at slå indtil videre rekorder i Premier League-regi, og hvem vil ikke gerne gå over i historiebøgerne, når man nu har chancen?


Brighton kan matematisk stadig rykke ned, men det begynder at blive meget svært i praksis efter sejren over Norwich i weekenden. Der er ni point til nedrykningsstregen, men to klubber imellem dem selv og stregen og mindst to af de fire klubber, som stadig kan indhente Brighton er i så tænderskærende ringe form, at Graham Potter godt kan begynde at forberede en ny sæson i Premier League.

Det er endnu ikke lykkedes Brighton at tage point fra Liverpool, siden klubben fra den engelske sydkyst rykkede op i den bedste række. Hvis Liverpool skelede lidt til, hvad Manchester United gjorde, da de for en uge siden var på besøg på The Amex, har de opskriften på, hvordan hjemmeholdet skal håndteres. Med blikket stift rettet imod rekorder, spiller vi udeholdet.


Flere interessante tips

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.