• Betting

Spiltip: Liverpool lukker Aston Villa ned

Jürgen Klopp, Liverpool
Shaun Botterill/Pool via REUTERS
Annonce

En noget pinlig indsats mod Manchester City seneste endte i en røvfuld på 0-4. Liverpool må være opsat på at få revanche

23 hjemmekampe i træk i Premier League har Liverpool efterhånden vundet. Dermed har klubben formået at gøre præcis dét, Jürgen Klopp formulerede som en af sine målsætninger, da han tog over på Anfield. At gøre hjemmebanen til et fort igen. Liverpool har ikke behov for at vinde flere kampe i denne sæson, heller ikke hjemme, men af hensyn til selvrespekten er der alligevel et stærkt behov for at vise flaget, når Aston Villa kommer på besøg søndag aften. 

Når man kan lade sig kåre som mester, og så endda i Premier League, selvom man mangler at spille syv kampe, så kan der ikke være tvivl om, at man er så fortjent et mesterhold, som man kan blive. Men det er stadig pinligt at gå ud i første kamp efter titlen er sikret og tabe 0-4. Også selvom man spiller imod rækkens næstbedste hold, Manchester City. Man må godt tabe en udekamp mod Manchester City. Men sgu ikke med 0-4, når man er mester.

Det kan bestemt heller ikke have behaget Jürgen Klopp at se sine tropper klaske sammen på dén måde og være bagud med hele 0-3 efter bare 45 minutter. Han vil ikke nødvendigvis have uddelt skideballer, men ordet selvrespekt kan muligvis have været bragt på bane. Hvor meget mesterhold man end er, kan man hurtigt blive til grin, og til grin skal man i hvert fald ikke være i den første hjemmekamp efter at have sikret sit første Premier League-trofæ. 

Aston Villa ligner et hold på vej retur til The Championship. De har blot fået to point i ni kampe, og så har de en håbløst ringe historik mod hold fra top seks. Ni kampe resulterede i ni nederlag og 27 scorede mål imod. Det er muligt, at de kommer med friskere ben efter otte dages pause, mens Liverpool spillede i torsdags, men det hjalp ikke Liverpool at have haft ni dage fri forud for City-kampen.

Oddset på hjemmesejren er selvsagt for lavt til at satse på, med mindre man hiver det med i et kombi-spil, men der er flot odds på, at begge ikke får scoret. Seks af Liverpools seneste otte hjemmesejre var uden scoringer fra gæsternes side.

Flere interessante tips

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.